I dagens verden er Volkseigener Betrieb blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den akademiske verden, har Volkseigener Betrieb fanget opmærksomheden hos utallige mennesker rundt om i verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Volkseigener Betrieb, analysere dens udvikling over tid, dens mange facetter og dens betydning i dag. Ud fra en tværfaglig tilgang vil vi søge at forstå den rolle Volkseigener Betrieb spiller i vores liv, og hvordan det har formet den verden, vi kender.
Fuld logo for VEB.VEB Carl Zeiss Jena (1978)
Volkseigener Betrieb, ("folkeejet virksomhed", forkortet VEB) var i Østtyskland betegnelsen for statsejede virksomheder – enten virksomheder, som under den sovjetiskeokkupation efter 2. verdenskrig overgik til statens ejendom, eller virksomheder, der i anden sammenhæng blev nationaliseret.
Treuhandanstalt blev i forbindelse med Tysklands genforening oprettet med det formål at privatisere eller nedlægge disse statslige virksomheder. Der var ved genforeningen cirka 8000 folkeejede virksomheder og kombinater (koncernlignende grupper af VEB'er) med tilsammen over fire millioner ansatte.
Folkeejede virksomheder i Østtyskland
Mange af de væsentligste virksomheder i Østtyskland var VEB'er:
