I dagens verden er
Autoritetsdata blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets betydning på det akademiske område, er
Autoritetsdata blevet et tilbagevendende samtaleemne i forskellige kredse. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har
Autoritetsdata genereret endeløse debatter og refleksioner, der ikke kun har beriget viden om emnet, men også har udløst væsentlige ændringer i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af
Autoritetsdata, analysere dens forskellige facetter og reflektere over dens betydning i nutidens verden.
- Information om autoritetsdata for Wikipedia-skribenter: Wikipedia:Autoritetsdata.
Autoritetsdata er en metode der anvendes inden for Biblioteks- og informationsvidenskab for at organisere bibliotekskataloger og bibliografier på en ensartet måde. Hvert emne (f.eks. en forfatter, en bog eller en organisation) bliver tildelt en unik identifikator, og denne benyttes derefter til at beskrive alle referencer til det samme emne (selv om der er variationer i stavning osv). Ved hjælp af identifikatoren kan brugerne finde alt relevant (herunder relateret) information om emnet.
Se også
Eksterne henvisninger
| Spire
Denne artikel om datalogi eller et datalogi-relateret emne er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |