Tørv
I dagens verden har Tørv fået transcendental relevans på alle områder. Fra det personlige til det professionelle plan har Tørv været genstand for interesse og debat i dagens samfund. Dens virkning har overskredet grænser og har genereret alle former for refleksioner og analyser af eksperter og almindelige borgere. I denne artikel vil vi yderligere udforske betydningen og vigtigheden af Tørv, såvel som dens indflydelse på vores daglige liv. Siden dens fremkomst har Tørv været genstand for adskillige undersøgelser og diskussioner, der forsøger at forstå dens sande natur og dens indvirkning på samfundet. Igennem denne tekst vil vi udforske forskellige perspektiver og synspunkter på Tørv, med det formål at kaste lys over et emne, der optager os alle.
 | Formatering af flertydig artikel Denne flertydige artikel er i øjeblikket ikke tilpasset det vedtagne format for flertydige artikler. |
Tørv bruges i flere betydninger:
- En plade (græstørv) af kompakt plantemateriale og jord
- Brændsel af kompakt dødt eller ringe nedbrudt plantemateriale fra en tørvemose: mosetørv og lyngtørv. Tørv har en højere brændværdi end lyngtørv. Under 2. verdenskrig udgjorde tørv fra danske moser en meget væsentlig del af landets brændselsforsyning
- Jordart med meget højt indhold af humus
- Planteslægten Tørvemos (Sphagnum) er de mosser, som danner højmoserne. Det brune, trævlede jordforbedringsmiddel, spagnum, har ringe brændværdi (ældre dansk: "hundekød") og blev tidligere ryddet til side for at nå den egentlige mosetørv, der er opstået ved, at nedbrydningen af plantematerialet er standset ved oversvømmelse/iltmangel. Hvis mosetørv får lov at ligge i årtusinder, bliver det efterhånden til brunkul. Hvis det ligger i mange millioner år bliver det efterhånden til stenkul.
