Skáldskaparmál
Denne artikel vil behandle emnet Skáldskaparmál, som har fået stigende relevans i de senere år. Skáldskaparmál er et emne, der har vakt interesse hos forskere, eksperter og den brede offentlighed på grund af dets indflydelse på forskellige samfundsområder. Siden dets fremkomst har Skáldskaparmál genereret debatter, analyser og refleksioner omkring dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. Denne artikel vil forsøge at give et omfattende overblik over Skáldskaparmál, udforske dets oprindelse, udvikling, nuværende udfordringer og fremtidige perspektiver. Det er vigtigt at forstå vigtigheden af Skáldskaparmál i dag, da dets indflydelse strækker sig til områder så forskellige som teknologi, politik, kultur, økonomi og miljø.
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger – kenningar og heiti – som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.
Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:
Hvorfor kaldes guldet "Sifs hår"? Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Thor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål, som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.
For at forklare at guldet kaldes "oddergæld", må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Rhinguldet, og for at forklare at det kaldes "Frodes mel", må han gengive Grottesangen – kvadet om den guldgale konge, som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok, og satte Fenja og Menja til kværnen, til de gjorde oprør.