I denne artikel vil vi udforske Heiti i dybden og dens indflydelse på vores daglige liv. Fra dets oprindelse til dets nutidige relevans vil vi analysere, hvordan Heiti har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af samfundet. Vi vil også undersøge de forskellige perspektiver og meninger relateret til Heiti, samt dets rolle i den aktuelle kontekst. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et komplet og rigt indblik i Heiti, hvilket giver læseren en dybere forståelse af dette emne.
En heiti er et poetisk ord brugt i skjaldekunst.
De fleste heiti er synonymer, som undertiden stadig bruges. Snorra Edda har udførlige lister i verseform (for at støtte hukommelsen) for ting som skibe, sværd, heste og andre ting, som måtte dukke op i forbindelse med skjaldernes emne, nemlig konger og krige.
En meget almindelig heiti er at kvinder og mænd omtales som træer af det respektive grammatiske køn, f.eks. Elm og Ask. Det er måske inspireret af fortællingen om hvordan ifølge det nordiske mytologie de to første mennesker Ask og Embla blev skabt af to træer. Træerne bliver dog oftere brugt som dele af kenningar.
I elskovsdigte omtaltes kvinder (også dengang) tit som gudinder og feer, hvilket er også en form for heitir.