Serkland
Denne artikel vil behandle emnet Serkland, som har været af stor interesse og relevans i forskellige sammenhænge gennem historien. Siden sin oprindelse har Serkland vakt nysgerrighed og debat blandt eksperter og fans og genereret endeløse teorier, undersøgelser og forskning, der søger fuldt ud at forstå dets betydning og indvirkning på samfundet. I årenes løb har Serkland spillet en fundamental rolle på forskellige områder, fra kultur og kunst til videnskab og teknologi, og efterladt et uudsletteligt præg på menneskeheden. I denne forstand er det essentielt at analysere og reflektere over Serkland, dets mange facetter og dets indflydelse på den moderne verden.
Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk. I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.
På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.
En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.
Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet, og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.
Se også
Referencer
- ^ Magerøy, Hallvard. (2009, 14. februar). Serkland. I Store norske leksikon. Hentet 14. september 2015 fra https://snl.no/Serkland.
- ^ Jesch, Judith. Geography and travels. In : Old Norse-Icelandic literature : a critical guide. Ed. by Carol J. Clover and John Lindow. Toronto ; London : University of Toronto Press in association with the Medieval Academy of America, 2005. (Medieval Academy reprints for teaching ; 42). s. 125. ISBN 0-8020-3823-9.
- ^ "Þórgils fiskimaðr, Nordmand, 11 årh. (AI, 400-1, BI, 369)". Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 20. maj 2017.
- ^ "Þórarinn stuttfeldr, Islandsk skjald, 12. årh. (AI, 489-92, BI, 461-4)". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 20. maj 2017.
Litteratur
- Ture Johnsson Arne. Austr i Karusm och Särklandsnamnet. I Fornvännen 42, s. 290–305. Stockholm 1947.
- Sven B. F. Jansson. Runinskrifter i Sverige. Stockholm 1963
- Carl L. Thunberg. Särkland och dess källmaterial. Gøteborg 2011.
