Rosenvinge

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Rosenvinge. Fra dets oprindelse til dets anvendelse i dag har Rosenvinge spillet en vigtig rolle på forskellige områder af dagligdagen. Gennem en detaljeret analyse vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der gør Rosenvinge til et relevant emne, der er værd at undersøge. Fra dets fordele til dets udfordringer, vil vi behandle de forskellige perspektiver omkring Rosenvinge og tilbyde et omfattende overblik, der vil give læseren mulighed for bedre at forstå dets betydning i den moderne verden. Tag med os på denne spændende rundvisning i Rosenvinge og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.

Rosenvinge er en stadig levende dansk adelsslægt, hvis stamfader, borgmester i Helsingør Mogens Jensen (død 1528), 31. juli 1505 fik adelsbrev med følgende våben: Skjoldet delt af sølv, hvori en blå rose, og rødt, hvori en sølv vinge, på hjelmen en sølv vinge. Hans efterkommere antog først i det 17. århundrede slægtsnavnet Rosenvinge efter våbenet.

Han var fader til rådmand i Helsingør, tolder ved Sundtolden Jens Mogensen (død 1563) og til borgmester i Helsingør Henrik Mogensen (død 1583), der fik tolderembedet efter sin broders død, og som med dygtighed beklædte denne vanskelige stilling, yndet af Frederik II, der benyttede ham til at forsyne hofholdningen og Flåden med varer. Den førstnævnte af disse brødre var oldefader til diplomaten Henrik Villumsen Rosenvinge (1604-1667), der 1654 sluttede en traktat med Oliver Cromwell, 1655-56 var dansk gesandt i Holland, hvorefter han plejede vigtige forhandlinger med kongen af Polen for at forhindre, at denne sluttede fred med Sverige uden Danmarks deltagelse. Ovennævnte H.M. var fader til borgmester i Odense Mogens Henriksen Rosenvinge (1540-1607), hvis brodersøn, Steen Villumsen Rosenvinge (død 1647), som 1613-30 var Holmens chef for senere at føre tilsyn med jernværkerne i det sydlige Norge. Blandt den nyere slægts medlemmer skal her nævnes kommandør Sigvart Urne Rosenvinge (1758-1820), der 1807 havde det sørgelige hverv at udlevere den danske flådes materiel til englænderne.

Se også

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen.