I denne artikel skal vi udforske og analysere virkningen af Pedro Álvares Cabral på forskellige aspekter af samfundet. Pedro Álvares Cabral har været et emne for debat og kontrovers i lang tid, og dets indflydelse strækker sig til flere områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. I løbet af de næste par sider vil vi undersøge, hvordan Pedro Álvares Cabral har formet og ændret verden omkring os, samt de fremtidige implikationer, det kan have. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Pedro Álvares Cabral sat et dybt spor i historien. Vi er spændte på at dykke ned i dette emne og opdage alle de facetter, Pedro Álvares Cabral har at byde på.
Pedro Álvares Cabral | |
---|---|
Cabral, gravering fra ca. 1817. | |
Personlig information | |
Født |
Pedro Álvares de Gouveia 1467, 1468 Belmonte, Portugal |
Død |
1520 Santarém, Portugal |
Gravsted | Igreja da Graça (Santarém) |
Far | Fernão Cabral |
Mor | Isabel de Gouveia de Queirós |
Ægtefælle | Isabel de Castro |
Børn |
Fernão Álvares Cabral, António Cabral |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | His Most Faithful Majesty's Council (fra 1497) |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, søfarer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder av Kristusordenen (1497) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pedro Álvares Cabral (født ca. 1467, død ca. 1520) var en portugisisk opdagelsesrejsende. Han var den første europæer der gik i land i nutidens Brasilien.
Det menes, at han blev født i Belmonte i provinsen Beira Baixa i Portugal.
Den 9. marts 1500 forlod han Portugal med en flåde på 13 skibe og et mandskab på 1500 for at sejle samme rute som Vasco da Gama til Indien. På vejen til Kap det gode håb lagde han kursen længere mod sydvest end da Gama gjorde. 1. Påskedag 22. april i år 1500 steg et bjerg op i horisonten, som han kaldte "Monte Pascoal" (fra det portugisiske Páscoa, påske). Cabral styrede mod bjerget, og dagen efter kunne han gå i land og etablere en havn til sine skibe i Porto Seguro. Da han troede han havde opdaget en ø, kaldte han det nye land for "Det sande kors' ø" (Ilha da Vera Cruz) og erklærede det for portugisisk område.
Cabral sendte et af skibene tilbage til Portugal for at fortælle om fundet, mens resten af skibene fortsatte ekspeditionen sydøstover den 3. maj. Ved Kap det gode håb kom ekspeditionen ud i en storm, noget som førte til at 4 skibe forliste. På den videre rejse opdagede et af skibene, som var blevet skilt fra de andre i dårligt vejr, en ø som senere blev kendt under navnet Madagaskar.
Cabral fortsatte til Indien for at handle med peber og andre krydderier, og etablerede en handelsstation i Cochin. Bare fire af de oprindelige 13 skibe returnerede til Portugal i 1501.
Cabral blev gravlagt i et kloster i Santarém i Portugal i 1520.