Denne artikel vil behandle emnet Pär Lagerkvist, som har vakt stigende interesse i den seneste tid. Fra forskellige perspektiver og tilgange har dette emne skabt debatter og refleksioner inden for forskellige områder, såsom samfund, kultur, politik, økonomi og videnskab. Dets implikationer, dets udvikling over tid og dets relevans i dag vil blive udforsket med det formål at tilbyde en omfattende og detaljeret vision af Pär Lagerkvist. Dets forskellige dimensioner vil blive undersøgt og analyseret dets konsekvenser, dets indflydelse på det globale niveau og dets fremtidige fremskrivning. Formålet er gennem en dyb og udtømmende analyse at bidrage til forståelsen og viden om Pär Lagerkvist og dermed berige debatten og refleksionen omkring dette emne af utvivlsomt betydning.
Pär Lagerkvist | |
---|---|
1950 | |
Personlig information | |
Født |
Pär Fabian Lagerkvist 23. maj 1891 Växjö, Sverige |
Død |
11. juli 1974 (83 år) Danderyd, Sverige |
Gravsted | Lidingö församlings kyrkogård |
Nationalitet | Svensk |
Ægtefæller |
Karen Sørensen (fra 1916), Elaine Lagerkvist (fra 1925) |
Børn |
Bengt Lagerkvist, Ulf Lagerkvist |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1911) |
Medlem af | Svenska Akademien |
Beskæftigelse | Essayist, selvbiograf, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, digter |
Fagområde | Litteratur |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
De Nios Stora Pris (1928), Bellmanprisen (1945), Nobelprisen i litteratur (1951), æresdoktor ved Göteborgs Universitet (1941) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i litteratur 1951 |
Pär Lagerkvist (født 23. maj 1891, død 11. juli 1974) var en svensk forfatter og digter, der især er kendt for romanerne Dværgen (1944), Det evige smil (1920), Barabbas (1950) og erindringsbogen Gæst hos virkeligheden (1925). I 1916 udkom hans gennembrudsværk digtsamlingen Ångest, der er båret af en stærk ekspressionisme og temaer som uro, angst og livets absurditet optager ham. Under indtryk af tidens ekstreme strømninger i 1930'erne engagerede han sig i en kritisk humanisme, der kommer til udtryk i Bøddelen (1933). Han beskæftiger sig gerne med livets store spørgsmål, det ensomme menneskes søgen efter en mening eller en Gud.
En række af hans værker foreligger udgivet i serien Gyldendals Tranebøger: Barabbas (T 97), Dværgen (T 157), Bøddelen (T 180), Gæst hos virkeligheden (T 198) og Det evige smil (T 242).
Spire |