Emnet for Max Tau er et emne, der har fanget opmærksomhed fra både eksperter og entusiaster i de seneste år. Med en påvirkning, der overskrider grænser og studieretninger, har Max Tau vist sig at være et interessepunkt for forskere, fagfolk og den brede offentlighed. Fra dens indflydelse på samfundet til dens betydning for hverdagen har Max Tau sat gang i debatter og refleksioner i en lang række sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Max Tau, med det formål at give et omfattende og berigende syn på dette spændende emne.
Max Tau | |
---|---|
Litografi af Emil Stumpp, 1929 | |
Personlig information | |
Født |
Max Tau 19. januar 1897 Bytom, Tyske Kejserrige |
Død |
13. marts 1976 (79 år) Oslo, Norge |
Søskende | Fritz Tau |
Ægtefælle | Tove Tau (fra 1944) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Christian-Albrechts-Universität |
Medlem af | Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung |
Beskæftigelse | Humanist, filosof, digter |
Aktive år | 1928-1976 |
Arbejdsgiver | Aschehoug |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1967), Schlesierschild, Tyske frimurers kulturpris (1966), Lessing-Ring (1966), Den tyske boghandels fredspris (1950) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Max Tau (født 19. januar 1897, død 13. marts 1976) var en tysk-norsk humanist, filosof og digter.
Efter at have aflagt doktorgrad i filosofi var han virksom som forlagsredaktør i Berlin og havde en central rolle i udgivelsen af norske forfattere på tysk. Tau, som havde jødisk baggrund, emigrerede i 1938 til Norge og måtte i 1942 flygte til Sverige, hvor han fik norsk statsborgerskab af den norske ambassade. Han flyttede tilbage til Norge i 1945 og arbejdede frem til sin død som forlagsredaktør hos Tanum og Aschehoug. Han udførte et stort arbejde med at fremme forståelsen mellem Vesttyskland og Norge, og grundlagde Norsk-Tysk Selskab, og havde en vigtig rolle i at gøre nyere tysk litteratur kendt i Skandinavien. Taus egne bøger og værker var præget af hans humanistiske syn og venskab med Albert Schweitzer og tematiserede jødisk-kristen forsoning, fred mellem nationer og forståelse mellem generationer. Tau var den første modtager af de tyske boghandleres fredspris i 1950 og har fået en række andre udmærkelser.
I 1970 modtog Tau Sonningprisen for sit "europæiske engagement".