Lone Scocozza
I denne artikel skal vi gå i dybden med den fascinerende verden af Lone Scocozza. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi opdage alle de facetter og aspekter, der gør Lone Scocozza til et så spændende og relevant emne i dag. Vi vil analysere dens indvirkning på forskellige områder, såvel som dens sociale, kulturelle og økonomiske implikationer. Med hjælp fra eksperter og betroede kilder vil vi tage et kig på dens indflydelse på den moderne verden, og hvordan den har formet den måde, vi ser og forstår Lone Scocozza. Forbered dig på at blive fordybet i en rejse, der vil efterlade dig med en ny forståelse og påskønnelse af dette spændende emne.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Lone Scocozza | |
|---|---|
| Født | Lone Franck Andersen  31. december 1940 (84 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Benito Scocozza (1962-1971) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1977), Lunds Universitet (til 1994) |
| Beskæftigelse | Professor, sociolog, folkesundhedsvidenskaber |
| Arbejdsgiver | Malmø Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lone Scocozza (født Lone Franck Andersen 31. december 1940) er socialrådgiver, dr.phil. i sociologi, professor i folkesundhedsvidenskab, forfatter og foredragsholder.
Scocozza er opvokset i Sverige, hvor familien boede under 2. verdenskrig. I første omgang blev hun uddannet socialrådgiver, men besluttede sig senere for at kaste sig over sociologistudiet. I 1977 blev hun cand.mag. i sociologi fra Københavns Universitet, og fortsatte i 1990 studiet ved Lunds Universitet, hvor hun blev dr.phil. i 1994 og docent i 1996. I 2000 supplerede hun med et professorat i folkesundhedsvidenskab fra Malmö högskola.
Hun har fra 1982-1994 været medlem af en række videnskabsetiske komitéer, og fra 1994 har hun været medlem af Patientklagenævnet.
Bibliografi
- Lønarbejde eller førtidspension (1977)
- Den sociale utryghed (1982)
- Er sygdom hvermands herre? (1984)
- Forskning for livet (1994)
- Patienthåndbogen (1998)