I dagens verden er Kongressen (USA) et emne, der har fået stor aktualitet og har vakt interesse hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Kongressen (USA) været genstand for adskillige debatter og diskussioner om dens indvirkning på samfundet, økonomien og politik. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Kongressen (USA), fra dets historiske betydning til dets indflydelse på den moderne verden. Vi vil analysere, hvordan Kongressen (USA) har formet den måde, vi tænker, handler og forholder os til vores miljø, og undersøger, hvilken relevans det har i den moderne verden. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at belyse dette fænomen og tilbyde et samlet syn på Kongressen (USA) og dets betydning i den aktuelle kontekst.
Kongressen har ansvaret for finansielle spørgsmål, især budgetspørgsmål, spørgsmål vedrørende forsvaret af USA og landets generelle tilstand, samt regulering af handelsaftaler med andre lande. Derudover fastlægger Kongressen de overordnede rammer for delstaternes lovgivende forsamlinger. Det betyder, at hver enkelt delstat stadig har selvbestemmelse, som udmønter sig i forskellig konkret lovgivning.
Kongressen har sæde i Capitol-bygningen i hovedstaden Washington D.C. og består af to kamre – Senatet med 100 medlemmer og Repræsentanternes Hus med 435 medlemmer. Hver stat har to senatorer som sidder i senatet. I Repræsentanternes Hus har staterne – afhængigt af indbyggertal – mellem 1 og 53 medlemmer. Desuden sidder der fem delegerede fra USA's territorier for en to-årig periode, samt en kommissær for en fire-årig periode. Disse seks har ikke stemmeret.