I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Kaldesignal, udforske dens oprindelse, dens indflydelse på samfundet og dens relevans i dag. Kaldesignal har været genstand for interesse og undersøgelse i årtier, og gennem tiden har det udviklet sig på forskellige måder, hvilket har påvirket både kulturen og den teknologiske udvikling. Gennem denne udtømmende analyse vil vi forsøge at forstå betydningen af Kaldesignal på forskellige områder, fra underholdning til videnskab, politik og økonomi. Det er vores mål at præsentere et fuldstændigt og detaljeret billede af dette fænomen, give relevant information og dybdegående analyse for at berige læserens viden om Kaldesignal.
Et kaldesignal bruges som identifikation af modtagere og afsendere af radiotrafik.
Fly kan bruge et af de tre følgende kaldesignaler.[1]
Flyets registreringsbetegnelse evt. ledsaget af flytypen, så man på den måde kan få en idé om flyets hastighed og manøvreevne (f.eks. "Cessna OY-RYB", udtales Oscar-Yankee-Romeo-Yankee-Bravo). Danske civile fly har tildelt en registreringsbetegnelse, der starter med OY og efterfølges af tre bogstaver.
Flyselskabets telefonibetegnelse, efterfulgt af de sidste fire cifre i registreringsbetegnelsen (f.eks. "Scandinavian YABC).
Flyselskabets telefonibetegnelse, efterfulgt af rutenummer (f.eks. "Cimber 346", der er et Cimber Sterling fly på ruten Karup til København). Udtales Cimber-tree-four-six.
Westland Lynx med halenummeret S-181, derfor vil kaldesignalet være "Danish Air Force 181"
Danske militære fly, bruger kaldesignalet "Danish Air Force" og "Danish Rescue" (SAR-helikopter) efterfulgt af flyets halenummer til operativ flyvning. Til øvelsesflyvning bruges et kaldesignal tildelt eskadrillen efterfulgt af pilotens nummer.
Flyveskolen – "Baby" (skoleflyvning) og "Porter" (anden flyvning)
Til søs
Maritim VHF-radio
Danske skibe og fartøjer tildeles et kaldesignal af Søfartsstyrelsen. Bogstaverne OU, OV, OW, OX, OY eller OZ som de to første cifre i kaldesignalet, er reserveret til Danmark.[3]
Fire bogstaver (f.eks. OUKL – Skoleskibet Georg Stage). Et kaldesignal med fire bogstaver viser, at skibet er registreret i Dansk Skibsregister (DAS).
Fire bogstaver og et tal (f.eks. OULL2 – Marie Mærsk) Tallet viser, at skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Et tal efterfulgt af tre bogstaver (f.eks. 5PAP – fiskeskibet Marie-Meyer).
To eller tre bogstaver efterfulgt af fire tal (f.eks. FTJ7026 – fiskeskibet Kyrie).
_02.jpg)
