I dagens verden er Hyperinflation blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Siden sin fødsel har Hyperinflation fanget opmærksomheden hos forskere, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Dens indvirkning har kunnet mærkes på forskellige områder, fra videnskab og teknologi til politik og kultur. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Hyperinflation, fra dens oprindelse til dens indflydelse på det moderne samfund. Gennem en detaljeret analyse vil vi dykke ned i nøglespørgsmålene omkring Hyperinflation og tilbyde et omfattende og opdateret syn på et emne af indiskutabel betydning.
Hyperinflation er meget kraftig og ofte voksende inflation. Der findes ingen alment accepteret præcis numerisk definition af hyperinflation. Dog anvendes ofte defitionen, at der skal være tale om en månedlig inflation på 50 % i mindst 30 dage. Hyperinflation bliver som oftest forårsaget af centralbanker, der øger pengemængden kraftigt, hvilket forårsager prisstigninger, jf. kvantitetsteorien. Høj inflation påvirker forventningsdannelsen til fremtidig inflation, hvilket gør at høj inflation ofte er selvforstærkende. Hyperinflation kan derfor ses som et resultat af en ond spiral.
Der har været talrige eksempler på hyperinflation i det 20. århundrede. Det værst dokumenterede tilfælde indtil videre var Ungarn i 1946, hvor priserne på et tidspunkt fordobledes hver 15. time. Andre kendte eksempler er den tyske hyperinflation i 1923, Grækenland i 1944, Sovjetunionen i 1924, Rusland i 1992, flere steder i det tidligere Jugoslavien i 1994, Zimbabwe i 2008 og Venezuela siden 2016.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |