Forsete
I den følgende artikel skal vi dykke ned i den spændende verden af Forsete, og udforske dens mest relevante aspekter og dens implikationer i det moderne samfund. Fra dets fremkomst til dets virkninger på et individuelt og kollektivt niveau, vil vi begive os ud på en opdagelses- og refleksionsrejse, der vil give os mulighed for bedre at forstå Forsete og dens indflydelse på vores daglige liv. Gennem dybdegående analyser og casestudier vil vi søge at belyse de mindre kendte aspekter af Forsete og dets relevans i samtiden. Tag med på denne videns- og opdagelsesrejse, hvor vi håber at åbne perspektiver og generere refleksioner omkring Forsete.
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård. Han omtales af Snorre i eddakvadet Grimnismal, der beskriver hans sal, Glitner, med tag af sølv og gyldne stolper, hvor han stifter fred og forlig. Forsete er guders og menneskers retfærdigste forligsdommer.
Den frisiske gud Fosite
Sandsynligvis var Forsete oprindeligt hverken Balders søn eller forligsdommer. Da Sankt Willibrord i 700-tallet kom til Frisland, hørte han om en hedensk afgud, Fosite, på en ø mellem frisernes og danernes land; et helligsted, hvor Willibrord gik i land og slagtede øens hellige kvæg. Vandet fra helligkilden brugte han til at døbe i. Sandsynligvis er denne frisiske Fosite bragt videre til Norge, måske af frisiske købmænd. Hvad hans frisiske navn viste til, og hvor udbredt dyrkelsen af ham var blandt friserne, ved man ikke; men nogen ringe gud har han ikke været, når han fik en plads i den norrøne gudekreds.
Adam af Bremen hævdede, at Helgoland var Fosites hellige ø, men han nævnes aldrig af Saxo.
Helligsted
På Onsøy (= Odins ø) - et af de meget få norske stednavne, der er tilknyttet Odin - udenfor Fredrikstad ligger Forsetes eneste kendte helligsted i Norden: Gården Forsetlund.
Se også
Referencer
- ^ http://heimskringla.nohttps://wikifreehand.com/da/Grimnismal_(B.C.Sandvig) vers 15
- ^ Anders Bæksted: Guder og helte i Norden (s. 179), Politikens Forlag, 1965
- ^ Jacob Grimm: Teutonic mythology, bind 1 (s. 231)
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.