Grevskabet Edessa

I dagens verden er Grevskabet Edessa blevet et emne af stor relevans og interesse for et stadig bredere publikum. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning i den aktuelle kontekst, er Grevskabet Edessa fortsat et emne for debat og analyse på forskellige områder. Fra den akademiske sfære til den folkelige sfære fortsætter Grevskabet Edessa med at skabe interesse og fremkalde refleksioner over dens implikationer og konsekvenser for samtiden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Grevskabet Edessa, analysere dets implikationer, dets udvikling over tid og dets relevans i den aktuelle kontekst.

Grevskabet Edessa

latin: Comitatus Edessanus
1098–1144
Grevskabet Edessas placering
Grevskabet Edessas ekspansion fra 1098 til 1131
Hovedstad Edessa
Sprog Syrisk
Latin
Oldfransk
Italiensk
Armensk
Arabisk
Græsk
Religion
Romersk-katolsk
Armensk-apostolsk
Græsk-ortodoks
Syrisk-ortodoks
Islam
Jødedom
Regeringsform Feudalt Monarki
Grever  
• 1098–1100
Balduin 1.
• 1100–1118
Balduin 2.
• 1119–1131
Joscelin 1.
• 1131–1149
Joscelin 2.
Historie  
• Etableret
1098
• Ophørt
1144
I dag en del af Tyrkiet Tyrkiet
Syrien Syrien
Grevskabet Edessa og andre korsfarerstater i 1135.

Grevskabet Edessa (latin: Comitatus Edessanus) var en korsfarerstat i Mellemøsten i 1100-tallet, der eksisterede fra 1098 til 1144. Grevskabet var centreret omkring byen Edessa (i dag Şanlıurfa, Tyrkiet). Dets område er i dag en del af Tyrkiet og Syrien.

Historie

Grevskabet Edessa blev etableret i 1098 af Balduin af Boulogne under det 1. korstog. Grevskabet lå øst for de øvrige korsfarerstater og havde i modsætning til disse ikke adgang til kysten. Det ophørte med at eksistere efter Edessas belejring i 1144. Edessas fald blev anledning til det 2. korstog.

Se også

Noter

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
AsiensSpire
Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie