Gnosticisme

I dag er Gnosticisme et emne af stor relevans, der har fanget opmærksomhed fra forskellige mennesker rundt om i verden. Interessen for Gnosticisme har været stigende, da dens indvirkning dækker flere aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige facetter relateret til Gnosticisme, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge de implikationer og konsekvenser, som Gnosticisme har på forskellige områder, samt de fremtidsperspektiver, der forestilles omkring dette fænomen. Uden tvivl er Gnosticisme et emne, der fortjener vores opmærksomhed og analyse, så det er relevant at dykke ned i dets kompleksitet for at forstå dets sande omfang.

Gnostisk indskrift på en Abraxassten.

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Betegnelsen kommer af gnosis (gr. γνώσις gnṓsis ord for "erkendelse") der refererer til gnosticismens fokus på erhvervelsen af en mystisk erkendelse eller indsigt som det centrale mål i tilværelsen. Gnosticismen indebærer typisk en forestilling om en mytologisk kamp mellem lys og mørke, sjæl og legeme; idet legemet sættes i forbindelse med den ringeagtede materielle verden, der oftest anses for underlagt en malevolent guddom – en såkaldt demiurg – medens sjælen tænkes at have sit ophav i en højere åndelig verden, hvor Gud regerer sammen med æoner – oplyste guddommelige væsener.

Gnosticismen opstod i førkristen tid, men vandt stor udbredelse i de første århundreder e.Kr. med betydelige ligheder mellem gnosticismen og den allertidligste kristendom. Særligt Johannes' skrifter viser mange gnosticerende træk i ordvalg og tematik. Dertil kommer, at vi senest i det 2. århundrede e.Kr. har positive vidnesbyrd om gnostiske kristendomsformer, der var i opposition til de strømninger, der skulle blive til den traditionelle kristendom. Man kan argumentere for, at f.eks. Thomasevangeliet og Markion er tidlige udtryk for en sådan kristen-gnostisk strømning, og i Nag Hammadi-teksterne fra ca. år 400 finder vi et tydeligt udtryk for en gnostisk kristendom. Endnu i det 2. århundredes gnosticisme findes adskillige præ-kristne træk.

Se også

Eksterne henvisninger