Generalforsamling
I dagens verden har Generalforsamling fået en hidtil uset betydning. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, økonomien, videnskaben eller kulturen, indtager Generalforsamling en fremtrædende plads i dag. Dets mange facetter og dets relevans på forskellige områder gør det til et emne af udbredt interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Generalforsamling og dens indflydelse på hverdagen. Gennem dybdegående og eklektisk analyse vil vi søge at bedre forstå vigtigheden af Generalforsamling i dag og dets potentielle implikationer for fremtiden.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
En generalforsamling er den øverste myndighed i foreninger, virksomheder, selskaber og organisationer.
På den ordinære generalforsamling, der afholdes årligt, fremlægges og godkendes regnskabet for det forgangne år, ligesom der oftest vælges medlemmer til bestyrelsen, som er det øverste organ mellem generalforsamlingerne. Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne eller aktionærerne får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens, virksomhedens, selskabets eller organisationens ledelse om dennes dispositioner i det forgangne år. Det er desuden på generalforsamlingen, at der fremlægges planer og træffes beslutninger og lægges budget for det kommende år. Der kan desuden afholdes en ekstraordinær generalforsamling, såfremt visse betingelser er opfyldt – som regel kræver det et flertal i enten bestyrelsen eller blandt medlemmerne/aktionærerne.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |