Fluor

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Fluor, og udforske dens forskellige aspekter, oprindelse og mulige implikationer i dagens samfund. Fluor har været genstand for interesse og debat gennem årene, hvilket har vakt nysgerrighed og opmærksomhed hos både eksperter og hobbyfolk. Igennem disse sider vil vi undersøge dens udvikling over tid, dens forskellige manifestationer i forskellige kulturer og dens indvirkning på det personlige og kollektive niveau. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelses- og refleksionsrejse omkring Fluor, i håbet om at udvide din forståelse og viden om dette spændende emne.

Ikke at forveksle med fluoren, fluorid og fluorit.
Fluor
Bleg gul-brun
Periodiske system
Generelt
Atomtegn F
Atomnummer 9
Elektronkonfiguration 2, 7 Elektroner i hver skal: 2, 7. Klik for større billede.
Gruppe 17 (Halogener)
Periode 2
Blok p
Atomare egenskaber
Atomradius 50 pm
Kovalent radius 71 pm
Van der Waals-radius 147 pm
Elektronkonfiguration 1s² 2s² 2p5
Elektroner i hver skal 2, 7
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin −1
Elektronegativitet 3,98 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform gas
Krystalstruktur Kubisk
Massefylde (gas) 1,7 g/L
Smeltepunkt −219,62 °C
Kogepunkt −188,12 °C
Kritisk punkt −129,08 °C (ved 5,172 MPa)
Smeltevarme (F2) 0,510 kJ/mol
Fordampningsvarme (F2) 6,62 kJ/mol
Varmefylde (F2) 31,304 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 27,7⋅10-3 W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber Ikke magnetisk

Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som F2, en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit fluor er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. Det reagerer med alle andre grundstoffer undtagen neon og helium. Fluor oxiderer (brænder) kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.

Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af 235U udnyttes, at uranhexafluorid, UF6, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).

Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx triflinsyre og trifluoreddikesyre.

I USA anses fluor og fluorforbindelser for at være blandt de ti største forurenere af hjemme-miljøet

Se også

Eksterne links og referencer

  1. ^ "Fluorine Video - The Periodic Table of Videos - University of Nottingham". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 18. oktober 2016.
  2. ^ "Top 10 Common Household Toxins The Hazards Lurking at HOME, Time 2010". Arkiveret fra originalen 7. juli 2013. Hentet 8. juli 2013.
  3. ^ "Per- and polyfluorinated substances in the Nordic Countries. Use, occurence and toxicology". Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 7. november 2014.


Wikimedia Commons har medier relateret til: