I dagens verden er Dyrehavsbakken et emne, der bliver mere og mere relevant og har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets betydning på det faglige område eller dets relevans i hverdagen, er Dyrehavsbakken blevet et tilbagevendende samtaleemne i forskellige kredse. Som tiden skrider frem, vokser interessen og nysgerrigheden omkring Dyrehavsbakken eksponentielt, hvilket genererer en konstant debat om dens implikationer og indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Dyrehavsbakken for at udforske dens forskellige facetter og forstå dens betydning i dagens samfund.
Dyrehavsbakken | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Underholdning |
Grundlagt | 1583 |
Grundlægger | Kirsten Piil |
Hovedsæde |
Dyrehavevej 62 2930 Klampenborg |
Nøglepersoner | Niels-Erik Winther |
Regnskab | |
Omsætning |
16,047 mio. kr (bruttofortjeneste i 2012) |
Organisation | |
Antal ansatte | Ca. 150 i højsæsonen |
Moderselskab | A/S Dyrehavsbakken |
Eksterne henvisninger | |
Bakken.dk |
Dyrehavsbakken, eller i daglig tale omtalt som Bakken, er en dansk forlystelsespark, der ligger i Dyrehaven ved Klampenborg nord for København på Sjælland. Parken opstod som i 1583 som markedplads for den kongelige dyrehave, Jægersborg Dyrehave, som omkradsede den sagnomspundne Kirsten Piils kilde, og udviklede sig med tiden til at blive en reel forlystelsespark med adskillige forlystelser og boder. Med grundlæggelsen i 1583 er Bakken den ældste fortsat eksisterende forlystelsespark i verdenen.
Der er 32 kørende forlystelser (2013) og en friluftsscene med bl.a. musikalsk underholdning. Bakken er hjemsted for Cirkusrevyen, der begyndte i 1935.
Området sorterer under Naturstyrelsen Hovedstaden og er underlagt Dyrehavens fredning, hvilket sætter rammerne for varigheden af sæsonen, og hvor højt der må bygges.
Hvert år markeres Bakkens åbning og lukning med et motorcykeloptog fra Nørrebro til Klampenborg. Traditionen blev startet af Bjørn Andersen i 1965. Motorcykeloptoget var i starten kun for de vilde engle, men senere kom almindelige motorcyklister med i optoget. Der er 5.-7.000 motorcykler med i optoget i dag.
Dyrehavsbakken opstod i 1583 som markedsplads ved den kongelige dyrehave. Sammen med Kirsten Piils kilde gjorde det området til et yndet udflugtsmål for københavnere igennem århundreder. Om sommeren slog gøglere deres telte op på markedspladsen og underholdt med deres løjer. I 1800 bragte den engelske artistfamilie Price Pjerrotfiguren med sig. Han er blevet stedets varemærke, og ingen kan i dag forestille sig Bakken uden.
Skuespillerinden Johanne Luise Pätges (senere fru Heiberg) debuterede på Bakken.
I den danske litteratur findes levende billeder af det tidlige 1800-tals Dyrehavsbakke i Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil (1802) Arkiveret 24. august 2005 hos Wayback Machine og i Heibergs Recensenten og Dyret (1826) - og den 'kildemarkedsplads', der nævnes i forspillet til Christian Winthers 'Hjortens Flugt' (1855) er - omend uhistorisk i versromanens 'tid' - en beskrivelse netop af det farverige liv på Dyrehavsbakken.
I begyndelsen af 1900-tallet forsvandt teltene til fordel for faste træskure og større etablissementer. Men foreningen for dem, der driver forretning på Dyrehavsbakken, og som blev stiftet i 1885, hedder stadig "Teltholderforeningen", til trods for at Cirkusrevyen i dag er de eneste, der faktisk har et telt.
I 2018 åbnede Dyrehavsbakken op for første gang nogensinde i efterårsferien og i juleperioden.