Dialektologi
I den anledning ønsker vi at tage fat på et emne af stor relevans og interesse for forskellige sektorer i samfundet. Dialektologi er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mange, hvad enten det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets historiske relevans eller dets indflydelse i dag. Igennem denne artikel vil vi grundigt udforske betydningen og betydningen af Dialektologi og tilbyde en dybdegående analyse af dens implikationer og indflydelse på forskellige områder. Vi vil lære mere om Dialektologi og dets indvirkning i forskellige sammenhænge, hvilket giver vores læsere mulighed for at få en større forståelse af dette emne.
Dialektologi er det videnskabelige studie af sproglige dialekter, det vil sige variationer indenfor et naturligt sprog som følge af geografisk udbredelse.
Historisk er bestemmelsen og optegnelsen af isoglosser – linjer på kort der viser udbredelsen af forskellige dialektale fænomener – været vigtig for dialektologien. De mest studerede emner i dag er blandst andet indbyrdes forståelighed ved definition af sprog og dialekter, tilfælde af diglossi (hvor to dialekter benyttes ved forskellige situationer), dialektkontinuum og pluricentrisme.
Hans Kurath og William Labov er to af de mest indflydelsesrige forskerne indenfor dette fagfelt.
Litteratur
- Christiansen, Hallfrid (1946). Innføring i almen norsk fonologi og dialektologi. Oslo: Tanum.
- Petyt, K.M. (1980). The Study of Dialect: An Introduction to Dialectology. The language library. London: A. Deutsch.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |