Det Østsibiriske Hav
I denne artikel vil vi behandle emnet Det Østsibiriske Hav, som har vakt interesse og debat på forskellige områder. Siden dens fremkomst har Det Østsibiriske Hav fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans og genereret en bred vifte af meninger og synspunkter. I årenes løb har Det Østsibiriske Hav udviklet sig og fået en fremtrædende plads i nutidens samfund og har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi analysere i dybden de forskellige aspekter relateret til Det Østsibiriske Hav, samt dens indvirkning på forskellige områder. Endvidere vil vi fokusere på de mulige fremtidige implikationer af Det Østsibiriske Hav og de perspektiver, det giver for fremtiden.
Det Østsibiriske Hav (russisk: Восто́чно-Сиби́рское мо́ре, tr. Vostótjno-Sibírskoje móre) er havområdet ud for den østsibiriske kyst mellem Nysibiriske øer og Wrangeløen. Østsibiriske hav regnes som et randhav til Ishavet.
Det Østsibiriske hav er et grundt sokkelhav med største dybde 155 m. 70 % af havet har dybder mindre end 50 m. Kystene er lave. Gennemsnitlig lufttemperatur er omkring 0 °C om sommeren og ned mod -30 °C om vinteren. Den største havn er Pevek.
Havet har drivis året igennem, men er sejlbart om sommeren. Allerede i 1600-tallet krydsede russiske søfarere havet. I 1648 sejlede Semjon Dezjnjov og Fedot Aleksejev langs kysten fra mundingen af Kolyma til Beringstrædet.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |