Barthold Heinrich Brockes
I dagens verden er Barthold Heinrich Brockes et emne, der har fået stor betydning og relevans i forskellige sammenhænge. Både på det personlige og faglige plan spiller Barthold Heinrich Brockes en afgørende rolle for den måde, vi relaterer, arbejder og fungerer i samfundet. Dens indflydelse har kunnet mærkes på forskellige områder, fra teknologi til politik, og dens indflydelse fortsætter med at udvide sig, efterhånden som tiden skrider frem. I denne artikel vil vi yderligere udforske vigtigheden af Barthold Heinrich Brockes, og hvordan det har formet og vil fortsætte med at forme den verden, vi lever i.
| Barthold Heinrich Brockes | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. september 1680  Hamborg, Tyskland |
| Død | 16. januar 1747 (66 år) Hamborg, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Børn | Joachim Wilhelm Brockes, Erich Nikolaus Brockes |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universiteit Leiden, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, Gelehrtenschule des Johanneums |
| Beskæftigelse | Juridisk digter, oversætter, forfatter, digter, librettist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Barthold Heinrich Brockes (født 22. september 1680 i Hamborg, død 16. januar 1747 sammesteds) var en tysk digter.
Brockes, der var kejserlig pfalzgreve og kommanderende for sin fødebys borgermilits, oversatte digte ved Marini, Pope og Thomson samt forfattede et passionsoratorium og religiøse naturbetragtelser, hvilke udkom under titlen Irdisches Vergnügen in Gott (1721-48). På svensk findes Jesu Kristi lidande och död rimvis betrachtadt och sångvis uppfördt (1731). Brockes biograferedes af Alois Brandl i 1878.
Kilder
- Brockes, Barthold Heinrich i Nordisk familjebok (2. udgave, 1905)