Atlanterhavserklæringen
I dag skal vi tale om Atlanterhavserklæringen, et emne, der har fanget folks opmærksomhed rundt om i verden. Atlanterhavserklæringen er et begreb, der har været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, lige fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Atlanterhavserklæringen og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra dens oprindelse til dens daglige implikationer vil vi dykke ned i en detaljeret analyse af Atlanterhavserklæringen for bedre at forstå dens betydning og relevans i den moderne verden. Uden tvivl er Atlanterhavserklæringen et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og dets indflydelse fortsætter med at vokse, som tiden skrider frem. Tag med os på denne fascinerende rejse for at opdage mere om Atlanterhavserklæringen!
Atlanterhavserklæringen, Atlanterhavspagten eller Det Atlantiske Frihedsbrev er en almindelig dansk betegnelse for Atlantic Charter, som blev aftalt på et hemmeligt møde på et amerikansk slagskib mellem Winston Churchill og Franklin Delano Roosevelt. Det fandt sted mellem den 9. og 12. august 1941 i Argentiabugten, ved Newfoundland, og offentliggjort 14. august. Det var en vision og en hensigtserklæring om verden efter 2. verdenskrig. Den regnes som det første skridt henimod oprettelsen af NATO.
I korte træk gik den ud på:
- USA og Storbritannien stiller ingen territoriale krav
- Territoriale justeringer skal tilpasses de involverede folk
- Retten til folkenes selvbestemmelse
- Sænkning af handelshindringer
- Nedrustning efter krigen
- Frihed på havene
- En organisation af nationer
På et senere møde mellem de allierede i London 24. september 1941 tilsluttede regeringerne fra Belgien, Tjekkoslovakiet, Grækenland, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Sovjetunionen og Jugoslavien samt lederen af de Frie Franske, Charles de Gaulle, sig de generelle principper i Atlanterhavspagten.
Eksterne henvisninger
- Hvordan begyndte FN Arkiveret 8. februar 2005 hos Wayback Machine
