I denne artikel skal vi gå i dybden med den fascinerende verden af Terner. Fra dets oprindelse til dets virkning i dag, vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der udgør dette meget relevante emne. Vi vil analysere dens betydning i samfundet, og hvordan den har udviklet sig gennem årene. Endvidere vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Terner, med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn. Uden tvivl er Terner et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion, så vi håber, at denne artikel vil være af stor interesse og nyttig for alle læsere.
Terner | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Laridae (Mågefugle) |
Underfamilie | Sterninae |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Terner (Sterninae) er en underfamilie blandt mågefuglene. Ternerne udgør en velafgrænset gruppe indenfor mågefuglene, hvor de er kendelig på det ret lange, slanke, lige og spidse næb.
Overnæbbets og undernæbbets spidser er lige lange. Næseborene er spalteformede og ligger på næbbets basale halvdel, nær ved næbroden. Ternerne er spinkelt og elegant byggede fugle. Vingerne er meget lange, smalle og spidse, mend svagt buede håndsvingfjer. Halen er altid kløftet, de yderste styrefjer er ofte smalle og stærkt forlængede eller en del længere end de mellemste. Benene er forholdsvis lave og små, mellemfoden ofte meget kort, bagtåen veludviklet. Fortæerne er forsynede med spidse kløer, forbundet med mere eller mindre indbuet svømmehud.
Ternerne er hovedsagelig havfugle, men flere arter træffes ved ferskvand, navnlig i yngletiden. De er udholdende flyvere, med en speciel hoppende flugt og ret langsomme vingeslag. De tager deres bytte ved at styrtdykke, idet de højt fra luften med kraft kaster lige ned i vandet. De går nødigt og ret dårligt på land, svømmer ret dårligt og er ude af stand til at dykke. Ternerne er meget selskabelige og ses derfor ofte i flok, og de fleste arter ruger i store, tætte kolonier. Reden anbringes på jorden.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |