Smålegemer i Solsystemet
I dag vil vi tage et kig på Smålegemer i Solsystemet, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Smålegemer i Solsystemet haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, hvilket har fremkaldt debatter, kontroverser og væsentlige ændringer. I årenes løb har Smålegemer i Solsystemet udviklet sig og tilpasset sig skiftende omstændigheder og bevaret sin relevans i livets forskellige sfærer. I denne artikel vil vi udforske historien, virkningen og fremtiden for Smålegemer i Solsystemet og se på, hvordan den har formet og vil fortsætte med at forme den verden, vi lever i.
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter. Definitionen blev vedtaget i 2006 af den Internationale Astronomiske Union. Følgende objekter falder nu ind under den nye definition:
- alle småplaneter bortset fra dværgplaneterne:
- alle de klassiske asteroider; bortset fra den største, 1 Ceres, som er en dværgplanet
- alle Kentaur-asteroider og Neptuns trojanere
- alle de trans-neptunske objekter, bortset fra de største som klassificeres som dværgplaneter, som for eksempel Pluto og Eris
- alle kometer
Det er ikke klarlagt om en nedre grænse for størrelsen af smålegemerne vil blive valgt eller om definitionen vil inkludere alt materiale ned til størrelsen på meteoroider.
Bortset fra de største som er i hydrostatisk ligevægt, er det kredsløb og ikke størrelsen, som skiller måner fra smålegemer. En månes bane er ikke centreret rundt om Solen, men rundt om et objekt som fx en planet, dværgplanet og eller et smålegeme.
Nogle af de største smålegemer kan blive omklassificerede hvis videre undersøgelser kan afgøre om de har hydrostatisk ligevægt eller ej.
Størstedelen af smålegemers baner kan findes i to områder; asteroidebæltet og Kuiperbæltet. Disse bælter har indre strukturer forårsaget af påvirkninger fra de større planeter, specielt Jupiter og Neptun - og har ellers svagt definerede grænser. Andre områder indeholder mindre objekter i mindre koncentrationer. Disse inkluderer nærjords-asteroider, Kentaur-asteroider, kometer og spredte skiveobjekter.
De mindste makroskopiske objekter i bane rundt om Solen bliver kaldet meteoroider. IAU har endda ikke vedtaget nogen definition på hvad en meteoroide er, men forskellige definitioner definerer objekter så store som 50 m i diameter og så små som 100 µm som meteoroider.
Eksterne henvisninger
- «Solsystemet har nå 8 planeter og 3 dvergplaneter»hos Institutt for teoretisk astrofysikkArkiveret 28. september 2006 hos Wayback Machine
- Officiel pressemeddelelse Arkiveret 3. januar 2007 hos Wayback Machine fra IAU
| Solen og planeterne | |
|---|---|
| Solens planeter | |
| Andre objektklassificeringer i solsystemet: | |
| Andre objekter med bane i og uden for solsystemet: |
|
