Riksbyggen
Ved denne lejlighed dykker vi ned i den spændende verden af Riksbyggen, et emne, der har fanget opmærksomhed hos forskere, fagfolk og den brede offentlighed. Riksbyggen har været genstand for undersøgelse og debat gennem årene, det vækker bred interesse både i samfundet og på det akademiske område. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Riksbyggen været en kilde til refleksion og analyse, der har genereret adskillige teorier og tilgange. I denne artikel foreslår vi at udforske de mange facetter af Riksbyggen, og behandle alt fra dets historiske udvikling til dets implikationer i forskellige sammenhænge. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at kaste lys over dette emne, der er så spændende og relevant i dag.
Riksbyggen er en kooperativ fællesforening for andelsboligforeninger (svensk: bostadsrättsföreningar) i Sverige, der forvalter en stor boligmasse, som hovedsagelig tilhører de tilsluttede andelsboligforeninger, men også udlejningslejligheder, industrilokaler, kontorlokaler og plejefaciliteter.
Riksbyggen blev etableret 1940, da der var mangel på boliger og arbejde. Organisationen udspringer af forbund indenfor den svenske LO-sfære og har i dag cirka 2.500 ansatte. Antallet af Riksbyggen-andelsboligforeninger udgør i dag cirka 1.600, og cirka 350.000 mennesker i Sverige bor i boliger der forvaltes af Riksbyggen.[1]
Kilder
- Annelie Kurttila (2000). Riksbyggen projektering: från kristidsbyggen till framtidshem 1940-2000. Skriftserie / Arkitekturmuseet, 1101-962X ; 8 (svensk). Stockholm: Arkitekturmuseet. ISBN 91-85460-65-6.Libris 8379779
- Håkan Olander (1990). Riksbyggen: bilder 50 år (svensk). Stockholm: Riksbyggen.Libris 1178113
Kildehenvisninger
- ^ "Om Riksbyggen - Vår affärsverksamhet". Riksbyggen. Arkiveret fra originalen 17. april 2006. Hentet 10. januar 2012.
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside (svensk)
 | Spire Denne artikel om en forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |