I dagens verden er Pilespids et problem, der har fået betydelig relevans i samfundet. Siden dets fremkomst har Pilespids fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt debat og kontroverser omkring dets implikationer og konsekvenser. Dens indvirkning strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen og påvirker både et personligt og globalt niveau. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Pilespids, analysere dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse i dag. Derudover vil vi undersøge, hvordan Pilespids har gennemsyret forskellige områder, og hvordan det har formet vores opfattelser og adfærd.
En pilespids er en spids for enden af en pil, der sættes på for at gøre den dødelig eller til at opfylde særlige formål. De tidligste pilespidser var lavet af sten og af organisk materiale. I takt med at civilisationerne udviklede ny teknologi blev pilespidserne fremstillet i andet materiale som bronze, jern og stål. Pilespidser er vigtige arkæologiske genstande; de er en underklasse af projektilspidser. Moderne entusiaster "producerer over en million nye spyd- og pilespidser om året".
De ældste pilespidser der er fundet er fremstillet af sten, og de kan dateres mere end 64.000 år tilbage, og blev udgravet i lag af gamle sedimenter i Sibuduhulen i Sydafrika. Undersøgelser fandt rester af blod og benrester, samt lim lavet af en plantebaseret harpils, der blev brugt til at fastgøre pilespidserne på et træskaft. Dette indikerer kognitivt krævende tænkning, for at fremstille lim til dette formål.
Over hele kloden har man fund fra stenalderen af pilespidser i sten. Typerne flint, obsidian eller chert er de mest fremherskende, med lokale præferencer alt efter hvilken type undergrund der har været i området. Spidserne er fremstillet ved flinthugning, hvor der hugges stykke eller flager af en større sten, for at forme den til en pilespids. Formen og tilhugningen af disse pilespidser har udviklet sig igennem stenalderen, og kan derfor bruges til datering af andre fund fra samme område. I stenalderen har man også benyttet spidser af ben som man har skåret og slebet i form til en spids. Disse er ligeledes blevet bevaret, da det er svært nedbrydeligt materiale. "Jagt med bue og pil kræver kompliceret planlægning på flere niveauer i indsamling af materialer og fremstilling af værktøj der indikerer innovative sociale færdigheder og avanceret kommunikation."
Da bronze begyndte at bliver udvundet, gik man over til også at støbe pilespidser i dette materiale. Dette gjorde det muligt at udvikle formen på spidserne yderligere, og fremstille mere specialiserede pile til særlige formål. I bronzealderen brugte man stadig spidser af sten, da bronze var et dyrt materiale som ikke var bredt tilgængeligt.
I jernalderen begyndte man at bruge jern til pilespidser, og disse blev smedet, frem for at støbe dem som man gjorde med bronze. Jern blev det primære materiale til pilespidser i de følgende mange hundrede år i det omfang at stål ikke blev brugt. Der findes derfor pilespidser i jern fra jernalderen og helt op til moderne tid. I moderne tid har man også fremstillet pilespidser i højkvalitets stål samt af messing.
Pilespidser bliver fastgjort til et pileskaft, og bliver skudt afsted med en bue. Spidser i lignende form kan sættes på spyd og enten kastes direkte med hånden, eller ved hjælp af en atlatl.
Pilespidsen er den primære funktionelle del på en pil, og den spiller den største rolle i henhold til anvendelsen af pilen. På nogle pile kan blot være skaftet, der er spidset til i den ene ende, mens der for andre kan bliver fremstillet pilespidser i metal, horn, sten eller andre hårde materialer.
Pilespidser kan enten sættes på skaftet som en hætte (også kaldet en dølle) eller en tang, der går ned i skaftet selve skaftet. Der findes også typer, hvor skaftet splittes og spidsen sættes ned og fastgøres. Pilespidser med dølle sætte over enden af skaftet og kan blive sat fast med lim. I middelalderens Europa blev pilespidser ofte sat fast med smeltet voks fra et lys, kort inden de blev affyret. Dette gjorde at spidsen nemt ville hevet af skaftet, hvis en fjende der var ramt, forsøgte at hive pile ud igen. Splittede skafter kræver at spidsen bliver sat fast med sene, snor eller lignende.
Moderne pilespidser til jagt findes i mage forskellige størrelser og typer. Mange nutidige bueskytter benytter moderne stål med højt carbonindhold til spidser af mere traditionelle typer, som man bruge i stenalderen eller middelalderen.
Pilespidser bliver normalt kategoriseret som følger:
De mekaniske spidser flyver bedre, da de er mere strømlinede og aerodynamiske, men penetrerer mindre, da noget af den kinetiske energi bliver brugt til at slå bladene ud.
To test a steel bodkin pointed arrow such as was used at the battle of Cressy, I borrowed a shirt of chain armor from the Museum, a beautiful specimen made in Damascus in the 15th Century. It weighed twenty-five pounds and was in perfect condition. One of the attendants in the Museum offered to put it on and allow me to shoot at him. Fortunately, I declined his proffered services and put it on a wooden box, padded with burlap to represent clothing. Indoors at a distance of seven yards (6 m), I discharged an arrow at it with such force that sparks flew from the links of steel as from a forge. The bodkin point and shaft went through the thickest portion of the back, penetrated an inch of wood and bulged out the opposite side of the armor shirt. The attendant turned a pale green. An arrow of this type can be shot about two hundred yards, and would be deadly up to the full limit of its flight.