Novgorod-traktaten (1326)

I denne artikel vil vi yderligere udforske den fascinerende verden af ​​Novgorod-traktaten (1326). Fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund, vil vi dykke ned i alle de relevante aspekter relateret til Novgorod-traktaten (1326). Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at bedre forstå, hvad Novgorod-traktaten (1326) betyder, og hvordan det har påvirket den måde, vi tænker, handler og forholder os til verden omkring os. Fra dens betydning i den akademiske verden til dens relevans i populærkulturen, vil vi opdage alle Novgorod-traktaten (1326)'s ansigter og dens rolle i at forme vores nuværende virkelighed.

For alternative betydninger, se Novgorod-traktaten. (Se også artikler, som begynder med Novgorod-traktaten)
Republikken Novgorod (grøn øverst) i året 1237.

Novgorod-traktaten, sluttet den 3. juni 1326 i Novgorod, markerede afslutningen på årtiers norsk-novgoriske tvister om deres indbyrdes grænse i Finnmarken. Vilkårene var en våbenhvile i 40 år. Få år tidligere havde Republikken Novgorod sluttet en fredstraktat med Sverige: Nöteborg-traktaten.

Traktaten fastlagde ikke grænsen i egentlig forstand men fastlagde snarere hvilke samer, der skulle betale skat til Norge og hvilke til Novgorod, hvorved der dannedes en slags bufferzone imellem landene. Traktaten forblev i kraft helt frem til det 19. århundrede og blev aldrig opsagt af nogen af parterne. Den bragte i sidste ende samerne i en situation, hvor de måtte betale skat til alle omgivende stater samtidigt, herunder til svensk-finske birkarlar (handelsmænd).

Litteratur

  • S. N. Valk (red.): Gramoty Velikogo Novgoroda i Pskova (Moscow og Leningrad: AN SSSR, 1949), s. 69-79: Traktaten på latin og russisk
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot