Denne artikel vil behandle emnet Nationalt topdomæne, som har fået relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige områder af samfundet. Siden Nationalt topdomæne har det udløst debatter og refleksioner inden for så forskellige områder som politik, økonomi, videnskab, kultur og teknologi. Der er ingen tvivl om, at Nationalt topdomæne har markeret et før og efter i den måde, vi forholder os til verden omkring os på. Igennem disse sider vil forskellige perspektiver, undersøgelser og forskning blive analyseret, som vil give os mulighed for at uddybe vores forståelse af Nationalt topdomæne og dets indflydelse i dag.
Et nationalt topdomæne er et topdomæne reserveret til (og ofte brugt af) et land eller et afhængigt territorium. De er alle to bogstaver lange og de fleste svarer til ISO 3166-1-standarden for landekoder. Der er dog en lang række undtagelser.
Koderne EH og KP, der teoretisk burde være tilgængelige for henholdsvis Vestsahara og Nordkorea er aldrig blevet tildelt, og eksisterer ikke i DNS. Tilsvarende er de nye ISO-koder CS (for Serbien og Montenegro) ikke blevet registreret som nationale topdomæner endnu (CS var i øvrigt tidligere tildelt til Tjekkoslovakiet). TL (Østtimor efter uafhængigheden) er stadig ved at erstatte det tidligere TP.
Alle andre koder er blevet tildelt og anvendes i DNS. Nogle af dem bliver dog ikke brugt overhovedet. De norske territorier Bouvetøen (.bv) og Svalbard (.sj) har således ikke et eneste subdomæne, og norsk politik er indtil videre ikke at tildele disse.
Endvidere findes der kun ét .gb-domæne. GB er tildelt det Forenede Kongerige, men der accepteres ikke nye domæner, og domæner i England, Skotland, Wales og Nordirland bruger i stedet .uk.