I dagens verden er Hollændervogn blevet et emne med stigende interesse for en bred vifte af mennesker. Med dens mange facetter og dens indvirkning på forskellige områder af livet har Hollændervogn fanget opmærksomheden hos mange individer, fra eksperter på området til dem, der lige er begyndt at udforske dets implikationer. Uanset om Hollændervogn refererer til en person, et emne, en dato eller et hvilket som helst andet element, er dets relevans i det moderne samfund ubestridelig. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige dimensioner af Hollændervogn, analysere dens betydning, dens udfordringer og dens mulige konsekvenser for fremtiden.
En hollændervogn er en politi-indsatsvogn til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og gadekampe.
Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det hollandske politi (Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid). De første hollændervogne blev anskaffet i december 1997 og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med serieproducerede enheder, end selv at ombygge dem i Danmark. Danmark har ni hollændervogne.
I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i marts 2007 og de derpå følgende uroligheder, lånte politiet 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De var udstyrede med danske nummerplader, men var stadig markerede med det hollandske POLITIE i stedet for POLITI.
En del medier benævner lignende køretøjstyper for hollændervogne, selvom navnet kun omfatter denne store udgave.
Køretøjet er opbygget omkring en Mercedes-Benz Vario-varevogn ombygget efter et koncept, hvor den er så robust og afvisende overfor kasteskyts som muligt. Den er beklædt med hård plastic og kulfiber, der er malet med brandhæmmende maling. Alle ruder er af panserglas og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med run-flat-dæk (en hård plastickerne inden i dækket), så man kan køre videre selv med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren.
Vognene har også vægte i bunden, så de har et lavt tyngdepunkt. Dette gør det næsten umuligt for en menneskemængde at vælte dem. Tilsvarende vogne i udlandet har tåregasgranatkastere og vandkanoner monteret.
Når politiet har skullet rydde gader i forbindelse med uroligheder, har den klassiske fremgangsmåde været at anvende politikæder, der drev uromagere væk fra området. Med den stigende vold mod politiet i forbindelse med uroligheder og den stigende taktiske koordinering blandt urostiftere, opstod der flere og flere farlige situationer. Et eksempel er 18. maj-urolighederne i 1993 hvor politiet blev fanget imellem flere hold aktivister og hvor det endte med, at politiet affyrede 113 pistolskud.
Vognen anvendes blandt andet på følgende måder: