I dagens verden er Gelato blevet et emne med stor interesse og debat. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans i politik eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Gelato fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Denne artikel har til formål at udforske forskellige facetter af Gelato og kaste lys over dets betydning og implikationer på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, herunder dets indflydelse på folks daglige liv, er Gelato blevet et emne, som vi ikke kan ignorere. Gennem en dybdegående analyse søger denne artikel at give et holistisk syn på Gelato og dets indflydelse på nutidens samfund.
Gelato (dʒeˈlaːto; flertal: gelati) er det italienske ord for flødeis, der er fremstillet af sukker og mælk med omkring 3,25% mælkefedt, og det har derfor generelt en lavere fedtprocent end andre typer frosne desserter. Gelato indeholder normalt 70% mindre luft og andre smagsstoffer en andre typer frosne desserter, hvilket giver det en densitet og smag, der adskiller sig fra andet is.
Ordet stammer det latinske 'gelātus, der betyder frossen.
Traditionelle smagsvarianter består af vanilje, chokolade, hasselnød, pistacie, fløde og stracciatella (fior di latte gelato med chokoladestykker). Fior di latte ("mælkemel") er den rene isbase uden smag eller æg. Mere moderne smagsvarianter tæller frugtsmag som hindbær, jordbær, æble, citron og ananas.