EEST

I dagens verden har EEST fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i populærkulturen eller dets indflydelse på et specifikt område, er EEST blevet et emne af almen interesse. Fra dets oprindelse til dets udvikling gennem årene har EEST skabt debat, refleksion og beundring i lige grad. I denne artikel vil vi i dybden undersøge alle aspekter relateret til EEST, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, og analysere dens betydning og relevans i det moderne samfund.

Tidszoner i Europa:
blå Vesteuropæisk tid (UTC+0)
Vesteuropæisk sommertid (UTC+1)
lyseblå Vesteuropæisk tid (UTC+0)
rød Centraleuropæisk tid (UTC+1)
Centraleuropæisk sommertid (UTC+2)
kaki Østeuropæisk tid (UTC+2)
Østeuropæisk sommertid (UTC+3)
gul Østeuropæisk tid, Kaliningradtid, (UTC+2)
grøn Moskva-tid (UTC+3)
Mørke farver benytter sig af sommertid.

Eastern European Summer Time (EEST) (Østeuropæisk sommertid) er en af betegnelserne for den sommertidsperioden i den tidszone, der er tre timer foran UTC, den koordinerede universaltid. Om vinteren er det EET, der gælder i den zone.

Siden 1996 har man i Europa været enige om at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og skifte tilbage den sidste søndag i oktober.

Anvendelse

Desuden blev EEST brugt i 1991 i både Moskva- og Samara-tidszonerne i Rusland.