Dominans (mennesker)
I dagens verden er Dominans (mennesker) blevet et emne af relevans og interesse for folk fra forskellige felter og profiler. Uanset om de er forskere, fagfolk, studerende eller blot nysgerrige personer, har Dominans (mennesker) fanget opmærksomhed og skabt debat i forskellige rum. Fra dets indvirkning på samfundet til dets globale implikationer har Dominans (mennesker) vist sig at være et emne, der fortjener at blive udforsket og analyseret i dybden. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige dimensioner af Dominans (mennesker) for at forstå dens betydning og dens konsekvenser for vores virkelighed.
Denne artikel omhandler Dominans (mennesker). For andre betydninger af dominans, se Dominans.
Dominans er i sociologisk teori et begreb, der er nært beslægtet med direkte magt, dvs. en persons evne til at afholde en anden person fra at gennemføre sin vilje. I politisk teori kan begrebet både referere til personers indbyrdes relationer og til systemforhold. Det systemelement, der er vigtigst, omtales her som dominant. I international politik omtales fx staters dominans over andre stater. Marxistisk teori antager bl.a., at økonomien har dominans over politikken. Pierre Bourdieu anvender begrebet om den symbolske vold, som er indbygget i den sociale konstruktion, hvor forholdet mellem kønnene immanent er defineret. I Bourdieus anvendelse af begrebet er dominans ikke noget, der direkte udøves, men noget bagvedliggende, en relation.
- "Det er fuldstændigt illusorisk at tro , at den symbolske vold kan besejres alene ved bevidsthedens og viljens våben, for dens virkninger og betingelserne for dens virkningsfuldhed er varigt indskrevne i kroppens inderste i form af dispositioner."
Noter
Litteratur
- Bourdieu, Pierre (1999): Den Maskuline Dominans. Tiderne Skifter: København
- Petersen, Nikolaj og Mette Skak (1998): Teorier om International Politik, Skjern (DUPI)