Albondocani

Når man taler om Albondocani, er det umuligt ikke at være nysgerrig efter at lære mere om dette emne. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på nutidens samfund eller dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, har Albondocani fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og livsstile. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Albondocani været et genstand for undersøgelse og interesse for både forskere, akademikere og nysgerrige. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Albondocani, såvel som dets betydning og relevans i den aktuelle kontekst.

Albondocani (eng. Albondocani) er titlen på et ufuldendt romanprojekt, som Karen Blixen aldrig gennemførte. Karen Blixens sekretær, Clara Selborn, har blandt andet skrevet følgende om Karen Blixens arbejde med Albondocani, hvis foreløbige syv kapitler, der meningsfuldt kan læses hver for sig, er medtaget som selvstændige fortællinger i Sidste Fortællinger fra 1958.

	I disse arbejdsmæssigt ødelagte måneder var det som om Albondocani, der var kommet godt i gang med Kardinalens tredje historie og Kappen, Nattevandring og Om hemmeligheder og om himlen - dyrt købte gennem personlige erfaringer - havde fået en dræbende substans hældt ned omkring sin rod og i virkeligheden næsten gik ud. Trods den vrimmel af ideer der eksisterede til den, skød den kun to ganske små nye skud efter Kardinalens første historie. Da den begyndte at live op igen med Second Meeting, syv-otte år senere, var det blevet for sent.
– Clara Selborn, Karen Blixens sekretær og litterære eksekutor

Foreløbige kapitler

• Kardinalens første historie
• Kappen
• Nattevandring
• Om hemmeligheder og om himlen
• To gamle herrers historier
• Kardinalens tredje historie
• Det ubeskrevne blad

Noter

1. ^ Navnet Albondocani var et af kaliffen Harun al-Rashids navne i den arabiske eventyrsamling Tusind og en Nat.
2. ^ Brundbjerg, Else: Samtaler med Karen Blixen, København 2000, p. 250.
3. ^ Selborn, Clara: Notater om Karen Blixen, Falun 2006, p. 91.