USA's folketælling fra 2010

I dagens verden har USA's folketælling fra 2010 fået en hidtil uset relevans. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets relevans i det videnskabelige område, er USA's folketælling fra 2010 blevet et emne af interesse for mange mennesker rundt om i verden. Når vi udforsker de forskellige facetter af USA's folketælling fra 2010, er det vigtigt at diskutere dets betydning, dets implikationer og de potentielle konsekvenser, det kan have på vores miljø. I denne artikel vil vi grundigt udforske USA's folketælling fra 2010 og opdage dets relevans i forskellige områder af dagligdagen.
Omfordeling af valgmænd efter delstat.

USA's folketælling fra 2010 var en statistisk opgjort befolkningsopgørelse (skæringsdato var 1. april 2010),[1] gennemført af United States Census Bureau, et agentur tilknyttet USA's handelsdepartement.

Som i de øvrige amerikanske folketællinger, angav befolkningsopgørelsen bl.a. indbyggertal for delstater, storbyer, mindre byer og counties (amter).[2][3][4]

Forskelle fra tidligere folketællinger

Tidligere skulle alle husstande udfylde den såkaldte "korte formular", og omkring hver sjette husstand skulle også udfylde en "lang formular".[5] Den korte form indeholdt normalt kun få spørgsmål om personen, mens den lange form havde spørgsmål om husstandsstørrelse, boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelse og bilejerskab. Folketællingen i 2010 bestod kun af ét spørgeskema, mens den "lange form" var blevet erstattet af American Community Survey, som siden 2005 er blevet afholdt årligt.

Folketællingen i 2010 indeholdt ti spørgsmål:[6]

  1. Hvor mange mennesker bor i husstanden pr. 1. april 2010?
  2. Opholder der sig yderligere personer i husstanden den 1. april, som ikke blev nævnt i spørgsmål 1?
  3. Bor husstandens beboere i en lejet eller ejet ejendom, hvor der betales grundskyld?
  4. Hvad er husstandens telefonnummer?

Følgende spørgsmål skulle besvares for hver person, der boede i husstanden:

  1. Navn
  2. Køn
  3. Alder og fødselsdato
  4. Er personen Hispanic eller latino?
  5. Hvilken racegruppering hører personen i husstanden til?
  6. Bor personen lejlighedsvis også andre steder?

Udgifterne til folketællingen

De samlede omkostninger var 13 milliarder dollars, hvilket vil sige ca. 42 dollars pr. indbygger.[7]

Resultater

Ifølge folketællingen pr. 1. april 2010 boede der 308.745.538 mennesker i USA, en stigning på 9,7 procent (eller 27.323.632) sammenlignet med USA's folketælling fra 2000. Delstaten Nevada oplevede den største vækst med 35,1 procent, mens Michigan var den eneste delstat, der gik tilbage med et fald på 0,6 procent.

Texas oplevede den største absolutte stigning med 4.293.741 indbyggere. I Californien var stigningen 3.382.308 indbyggere, og den var derfor fortsat den mest folkerige delstat med en bred margin. Michigan havde et fald på 54.804 indbyggere. Wyoming var fortsat den mindst folkerige delstat på trods af en stigning på 69.844 indbyggere.

Den tættest befolkede delstat var fortsat New Jersey med 462 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal; en status den også havde i 2000. Befolkningstætheden er kun højere i det føderale distrikt District of Columbia. Den tyndest befolkede delstat var Alaska med 0,46 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Barack Obama udfylder sin folketællingsformular i Det ovale kontor.

Stater efter befolkning

USA's delstater efter befolkning i 2010:

Rangering Delstater (samt District of Columbia) Indbyggertal Stigning i forhold til
2000
1 Californien 37.253.956 +10,0 %
2 Texas 25.145.561 +20,6 %
3 New York (delstat) 19.378.102 +2,1 %
4 Florida 18.801.310 +17,6 %
5 Illinois 12.830.632 +3,3 %
6 Pennsylvania 12.702.379 +3,4 %
7 Ohio 11.536.504 +1,6 %
8 Michigan 9.883.640 -1,6 %
9 Georgia 9.687.653 +18,3 %
10 North Carolina 9.535.483 +18,5 %
11 New Jersey 8.791.894 +4,5 %
12 Virginia 8.001.024 +13,0 %
13 Washington (delstat) 6.724.540 +14,1 %
14 Massachusetts 6.547.629 +3,1 %
15 Indiana 6.483.802 +6,6 %
16 Arizona 6.392.017 +24,6 %
17 Tennessee 6.346.105 +11,5 %
18 Missouri 5.988.927 +7,0 %
19 Maryland 5.773.552 +9,0 %
20 Wisconsin 5.686.986 +6,0 %
21 Minnesota 5.303.925 +7,8 %
22 Colorado 5.029.196 +16,9 %
23 Alabama 4.779.736 +7,5 %
24 South Carolina 4.625.364 +15,3 %
25 Louisiana 4.533.372 +1,4 %
26 Kentucky 4.339.367 +7,4 %
27 Oregon 3.831.074 +12,9 %
28 Oklahoma 3.751.351 +8,7 %
29 Connecticut 3.574.097 +4,9 %
30 Iowa 3.046.355 +4,1 %
31 Mississippi 2.967.297 +4,3 %
32 Arkansas 2.915.918 +9,1 %
33 Kansas 2.853.118 +6,1 %
34 Utah 2.763.885 +23,8 %
35 Nevada 2.700.551 +35,1 %
36 New Mexico 2.059.179 +13,2 %
37 West Virginia 1.852.994 +2,5 %
38 Nebraska 1.826.341 +6,7 %
39 Idaho 1.567.582 +21,1 %
40 Hawaii 1.360.301 +12,3 %
41 Maine 1.328.361 +4,2 %
42 New Hampshire 1.316.470 +6,5 %
43 Rhode Island 1.052.567 +0,4 %
44 Montana 989.415 +9,7 %
45 Delaware 897.934 +14,6 %
46 South Dakota 814.180 +7,9 %
47 Alaska 710.231 +13,3 %
48 North Dakota 672.591 +4,7 %
49 Vermont 625.741 +2,8 %
50 District of Columbia (det administrative område omkring Washington D.C.) 601.723 +5,2 %
51 Wyoming 563.626 +14,1 %
Hele USA 308.745.538 +9,7 %

Mest folkerige byer

De 50 mest folkerige byer uden forstæder efter befolkning i 2010, USA:

Rangering Navn Delstater (samt District of Columbia) Indbyggertal
1. New York City New York (delstat) 8.175.133
2. Los Angeles Californien 3.792.621
3. Chicago Illinois 2.695.598
4. Houston Texas 2.099.451
5. Philadelphia Pennsylvania 1.526.006
6. Phoenix Arizona 1.445.632
7. San Antonio Texas 1.327.407
8. San Diego Californien 1.307.402
9. Dallas Texas 1.197.816
10. San Jose Californien 945.942
11. Jacksonville Florida 821.784
12. Indianapolis Indiana 820.445
13. San Francisco Californien 805.235
14. Austin Texas 790.390
15. Columbus Ohio 787.033
16. Fort Worth Texas 741.206
17. Louisville Kentucky 741.096
18. Charlotte North Carolina 731.424
19. Detroit Michigan 713.777
20. El Paso Texas 649.121
21. Memphis Tennessee 646.889
22. Baltimore Maryland 620.961
23. Boston Massachusetts 617.594
24. Seattle Washington (delstat) 608.660
25. Washington, D.C. District of Columbia 601.723
26. Nashville Tennessee 601.222
27. Denver Colorado 600.158
28. Milwaukee Wisconsin 594.833
29. Portland Oregon 583.776
30. Las Vegas Nevada 583.756
31. Oklahoma City Oklahoma 579.999
32. Albuquerque New Mexico 545.852
33. Tucson Arizona 520.116
34. Fresno Californien 494.665
35. Sacramento Californien 466.488
36. Long Beach Californien 462.257
37. Kansas City Missouri 459.787
38. Mesa Arizona 439.041
39. Virginia Beach Virginia 437.994
40. Atlanta Georgia 420.003
41. Colorado Springs Colorado 416.427
42. Omaha Nebraska 408.958
43. Raleigh North Carolina 403.892
44. Miami Florida 399.457
45. Cleveland Ohio 396.815
46. Tulsa Oklahoma 391.906
47. Oakland Californien 390.724
48. Minneapolis Minnesota 382.578
49. Wichita Kansas 382.368
50. Arlington Texas 365.438

Folketællingens betydning

Fordelingen af valgmænd i delstaterne

Folketællingen blev brugt til fordelingen af pladser i Repræsentanternes Hus og Valgmandskollegiet i perioden fra 2012 til 2020. Især Texas og andre delstater i syd og sydvest oplevede stærk befolkningsvækst, mens der var tilbagegang i de nordøstlige delstater og i Midtvesten.

Derudover distribueredes omkring 400 milliarder dollars af føderale midler årligt til delstater, byer og kommuner baseret på befolkningsdata fra folketællingen og fra American Community Survey.[5]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ "Interactive Timeline". About the 2010 Census. U.S. Census Bureau. 2011. Arkiveret fra originalen 2010-12-20. Hentet 2011-06-17.
  2. ^ https://www.census.gov/geographies/reference-files/2010/geo/state-local-geo-guides-2010/selected-data-2010.html
  3. ^ https://www.census.gov/data/datasets/time-series/demo/popest/2010s-counties-total.html
  4. ^ https://www.census.gov/data/tables/time-series/demo/popest/2010s-total-cities-and-towns.html
  5. ^ a b "American Community Service Key Facts" (PDF) (engelsk). United States Census Bureau. 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 2010-03-27. Hentet 2017-04-05.
  6. ^ Census Bureau 2010
  7. ^ https://www.genealogybranches.com/censuscosts.html